Flødeis a la Gelateria

Denne isopskrift giver en dejlig flødeis med en perfekt smag af fløde.

Giver ca. 6 portioner

Ingredienser

4 æg (hele æg)

125 g flormelis (du kan bruge sukker)

½ liter fløde (du kan bruge mælk)

Fremgangsmåde

Æg og melis piskes kraftigt til skummende og luftig masse.

Fløden tilsættes mens du fortsat pisker.

Iscremen bringes under fortsat piskning til op under kogepunktet. Den må ikke koge, så ram en temperatur på ca 80 grader. Herefter slukkes for varmen. Iscremen piskes fortsat under nedkøling.
(Hvis du bruger pasteuriserede æg, behøver du ikke opvarme din iscreme)

Iscremen placeres i køleskab til dagen efter.

Iscremen køres på en ismaskine, hvorefter du har den dejligste flødeis.

Ønsker du en vanilleis, tilsætter du korn fra 1 vanillestang, inden du tilsætter fløden.

Denne grundiscreme kan også bruges som en grundopskrift til mange andre lækre hjemmelavede flødeis. Du kan nemt tilføre forskellige smag i denne iscreme og dermed lave perfekte hjemmelavede flødeis med forskellige smage.